top of page
Theresa
Okay, dette her oplæg kommer nok til at ligne Elektras "Turist i din by", en del. Jeg har nemlig tænkt mig at skrive om hvad du kan lave hvis du keder dig. Alle disse forslag kommer til at foregå udenfor, da det endelig er begyndt at blive varmere. Så jeg håber at det er okay med Elektra, fordi dette her kommer nærmest til at blive til "Turist i din by 2". Forresten er de fleste af de her steder placeret i København, men nogle går jeg ud fra at du også kan lave hjemme i din by. 
 
1) Papirøen
Papirøen er en ø, som ligger ude ved Amager. Man kan nemt cykle derhen, i hvert fald fra nørrebro hvor jeg bor. Der er en dejlig stemning derude, og hvis du bliver sulten så er der et fantastisk spise-kinda-sted. Det ligger lige ved siden af experimentariummetJeg tror bare at spisestedet hedder Papirøen. Det har en meget industriel stil, og det fungere på den måde at der er en masse madboder inde ved spisestedet. Madboderne skal forrestille at være forskellige lande, som f. eks. Italien, hvor de servere frisk, hjemmelavet spaghetti. De har stort set alle de landes mad som jeg kan tælle til. Jeg har prøvet den Mexicanske og den Italienske bod, og de var begge en stor succes. Og hvis du bare er lækker sulten, så bare rolig der er også dessert-boder. Der er en meget gennemført industri-agtig stil derinde. De har blandt andet lavet en masse af deres ting derinde ud af containere og paller og lign. Det lyder måske ikke så flot, mere bare skummelt, men tro mig, det er sejt nok.Også bare Amager i sig selv har noget flot arkitektur, og det samme har Islands Brygge.
 
2) Assistents Kirkegården
Lyder lidt skræmmende, men der er masser af blomster om sommeren, og det er vel meget godt. Det er et oplagt sted at tage billeder i. Jeg var dernede sidste sommer sammen med Eva og en anden veninde, og det var ret hyggeligt, og vi fik taget nogle gode billeder ved et lyserødt træ.
 
3) Eventyrtid!
Tag på eventyr.Rettere sagt tving nogle venner, eller dig selv med på en tur udenfor, uden at have et specielt mål at gå efter. En gang imellem mødes jeg f. eks. med nog venner på nørreport, og så tager vi toget et tilfældigt sted hen uden at vide hvor. Så går vi rundt og udforsker nye kvarterer. Det er sjovere end det ser ud til.
 

4) Grønne steder

Bare nogle steder hvor der er noget natur, som f. eks. en park, en skov eller din have.

Mit yndlingssted tror jeg er Hedeland, som ligger i Hedehusene (et sted der ligger lige ved siden af Høje Taastrup). Grunden til det, er at Hedeland er KÆMPE stort, og at træerne og i det hele taget naturen vokser mere naturligt, istedet for hvis det var en park med fint nyslået græs, og helt perfekte blomsterbede. Det for mig til at føle mig langt mere fri, og der er også nogle gamle togskinner som man kan gå på. Bare undgå at gå på dem søndage om sommeren, for der kører der toge... tro mig vi fandt ud af den på den hårde måde... der kom et tog, så vi løb fra det, fordi vi kunne ikke springe ud til siderne, da der var tætte træer. Plus at min telefon ringede imens, med en film-agtig ringetone, så det føltes meget opsat. Til sidst fandt vi et sted som man kunne løbe ud i, ved siden af skinnerne, Vi gemte os der, bag ved nogle buske, så passagerende ombord på toget ikke kunne se os, sådan at det ikke ville blive for akavet. Jeg tror ellers at de så os alligevel. Men det var sjovt, og togene dér kører ikke så hurtigt, så man kan sagtens løbe fra dem.

Det er også et godt sted at lave picnic, eller tage billeder. Mange af billederne på vores blog er også taget derude fra.

Hvis man er mig og mine venner, kan man i hvert fald godt bruge en hel dag derude. Jeg tror aldrig jeg glemmer alle de gode minder jeg har haft derude.

 
 
 

© 2016 by No.name.

bottom of page