top of page

Min anderledes tur til Frigiliana

  • Theresa
  • 30. jul. 2016
  • 4 min læsning

Leder du efter et varmt og nemt sted at tage hen? Et sted hvor der er fredeligt, hvor man kan komme på en dejlig afslappende ferie ved poolen? Samtidig med at der stadigvæk er masser at lave? Så er det perfekte sted at tage hen nemlig Frigiliana, som ligger i Andalusien i Spanien.

I denne hvide by som ligger i Spanien kan du både bestige en masse bjerge, bo på et bjerg, prøve de hyggelige restauranter, tage en dag til storbyen Malaga, eller tage et smut forbi Ronda eller Nerja. Du kan også opleve at komme ind i en grotte, den spanske kultur og se mange af de spanske plantager og langt mere.

I bunden af denne blog kommer der et galleri, hvori du kan se en masse billeder fra turen.

Sådan foregik min tur:

Jeg startede med at tage med et fly til Malaga, som er en storby der ligger en times kørsel fra Frigiliana. Vi (mig, min mor, mormor og morfar) kunne nemlig ikke få et fly direkte til Frigiliana, da det er sådan en lille by. Så valgte vi at overnatte en nat i Malaga, for også at kunne opleve den by.

Jeg tror egentlig ikke at jeg kunne få tiden til at gå med andet end at være på stranden, hvis jeg skulle tilbringe en hel uge i Malaga. Så det var nok med en dag ved kysten, og så leje en bil og smutte til Frigiliana derefter. Turen derhen brugte jeg bare på at høre musik og kigge ud af vinduet. Der var en fantastisk udsigt til bjergene, og man kunne se plantagerne, skråt op af bjergene, så man blev helt bange for at de ville falde ned på en. Der kan nemlig godt finde på at komme jordskræd, et sted som Andalusien.

Da vi kom frem til den lille hvide by, som finder sted oppe i bjergene (Frigiliana hvis du kunne gætte det), skulle vi lige ind og betale og hente nøgle til et hus som vi havde lejet. Dem der lejer huse ud nede i Frigiliana er Danskere, så det er let at komunikerer med dem, og det føltes også lidt mere sikkert.

HUSET:

Vi boede alene i et helt vildt ubeskriveligt fantastisk hus-og nej-jeg overdriver ikke. I princippet havde det 16 etager, men det var mere sådan at der var et lille rum-4 trin op-et andet lille rum-5 trin op-et tredje lille rum, osv.

Så det var nærmest bare halve etager, selvom det nu stadig er en del.

(Forresten var det en ret billig pris vores hus havde, også selvom det havde 16 etager)

Vi boede i en lille slags grotte, malet hvid, og gjort til et hus. det var tæt bygget med de andre huse omkring det.

Jeg fandt faktisk også ud af at vores hus var en slags seværdighed, så der kom tit folk ind i vores baggård, men det var nu ok, da vi kun brugte baggården eller hvad man nu vil kalde den, når man skulle ind til huset.

Huset lå midt i byen og var et af de få huse som havde privat pool.

Den lå på skrænten af bjerget så når man så det udefra lignede det et ret lille hus, men når man så gik ind i huset var der også trapper der gik ned af så huset blev meget større.

Det er lidt svært at forklare, men grunden til at huset gik nedad og var større end det så ud, var fordi at det gik ned ad bjerget, nærmest sad det udenpå bjerget. Eller det gjorde det vel, haha.

Der er et billede af mig som går op ad trapperne udenpå huset, ved den side der stikker ud fra bjerget, længere oppe i indlægget.

Forneden af de trapper var vores pool, med udsigt til de andre bjerge og vandet.

Vi havde også et avocado træ og et citron træ i vores have.

Få facts om vores hus:

-16 etager

-3 tagterraser

-Kind of seværdighed

-Billigt at leje

-ligger i bjergene

-små kroge over det hele i huset

-ingen aircondition:-(

-sej udestue

-meget sejere at bo i hus som en almindelig indbygger, istedet for hotel

HVAD VI FIK DAGENE TIL AT GÅ MED:

Dag 1:

-Ankomst til Malaga og finde hotel

Dag 2:

-Gå ved Malagas kyst, opleve byen og se en mærkelig, stor og farvet firkant (?)

-Hente bil

-Køre til Frigiliana

Dag 3:

-Udforske byen og gå rundt imellem bjergene

Dag 4:

-Køre til Byen Nerja (5 min. kørsel)

-Gå ved stranden

-Europas balkon

-Være i en grotte

-Køre tilbage til Frigiliana (også 5 min. kørsel)

Dag 5:

-Købe ind i et rigtigt super market, ca. 5 min. kørsel

-Slappe af

Dag 6

-Køre til byen Ronda (et par timers kørsel)

-Stå på en balkon midt ude i luften

-Se en sej og berømt bro-agtig-ting, som gik over slugten

-Gå ned i den seje bro-agtige-ting, som gik over slugten

Dag 7:

-Loppemarket

-Bestige et bjerg i Frigiliana

Dag 8:

-Tage afsked:-(

MIN MENING OM STEDET/STEDERNE:

Det var en rigtig fed tur til spanien, sjovt at opleve ægte spansk kultur og nyde varmen.

Men det var også lidt svært at kommunikere med spanierne, da de ikke er verdens bedste til engelsk, så godt at min mor kunne Italiensk, og at min mormor kunne fægte med armende.

Der kom også mange tanker igennem ens hoved, f. eks. tænkte jeg over hvor fredeligt der var i den by, og at det ikke gjorde spor at man ikke lige havde taget de nye nike sko på, eller at man ikke havde den rette musik smag.

Jeg fik på en måde ro i hovedet.

Jeg tænkte også på, at det ville se helt vildt mærkeligt ud, hvis et hus som det jeg boede i stod midt på strøget, eller også bare hvis det stod et sted i Jylland.

Så ville folk nok tro at det var en form for museum. Men der hvor jeg var, var det bare helt normalt, og sådan så alle huse ud.

Det var en virkelig fed oplevelse at prøve og bo i sådan et hus. Jeg vil anbefale at bruge Casa Frigiliana, som er det firma vi lånte hus af. Eller ligegyldigt hvor du er ude og rejse henne, er det en god ide, måske at låne en form for lejlighed eller hus, istedet for at bo på hotel.

Så føler man sig som en rigtig indbygger.

Der var en rigtig god vibe over byen Frigiliana og det er helt anderledes at være der, end at se på billeder derfra.

Frigiliana var en succes.

Galleri:


 
 
 

Komentar


Recent Posts
Archive

© 2016 by No.name.

bottom of page